Tandbehandling hjemme og på dyrehospitalet

Fluffy og Birgitte efter hans bedøvelse
Tandpleje af hund og kat kan være svært hjemme, så hjælper vi gerne med en tandrensning

Ofte har vores kæledyr problemer med mundhygiejnen.

Hvis ikke man har fået dem trænet til at få tænderne børstet, kan det være noget af en kamp at få den daglige tandbørstning overstået.

Er der opstået smertefulde lidelser i mundhulen, kan det blive endnu svære at få lov til at børste tænderne. Da kan det blive nødvendigt at bedøve dyret og få tænderne renset i narkose.

Det foregår typisk således, at dyret afleveres fastet om morgenen. Det vil sige, at det ikke må have spist siden aftenen før bedøvelsen. Husk dog endelig at tilbyde dem vand.

Tænderne renses med ultralyd, som vi kender den fra vores egen tandlæge og der laves en grundig oralstatus. Der tages altid tandrøntgen af alle tænderne, for at opdage evt. skjulte lidelser under tandkødsranden. Til sidst poleres tænderne for at give tanden en glat overflade.  

Hvis der er lidelser, der gør, at tanden skal opereres ud, vil vi lave et overslag til dig, samt planlægge en ny tid til operationen.

Under hele narkosen overvåges dyret af en af vores veterinærsygeplejersker, da vi vægter sikkerheden meget højt.

Læs eventuelt mere om dyrenes tænder på netdyredokter.dk

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®