Osteopati: slip af med smerterne

Den blideste behandling: osteopati til hund og kat

Er dit kæledyr ikke så fysisk bevægelig og tilpas som tidligere? Måske går den i pasgang eller halter ind i mellem? Fortvivl ikke, der er hjælp at hente.

Osteopatiens historie

Osteopati er en medicinsk videnskab, der blev udviklet i 1870'erne af den amerikanske læge Andrew Taylor Still, til gavn for mennesker. Den osteopatiske tilgang er meget ny i hunde-og katte verdenen, den en er ekstrem hjælpsom i behandlingen af kroppens smerter ( somatiske dysfunktioner). Osteopati er en behandling, hvor der bliver set på hele kæledyret som individ og altså ikke kun begrænset til et enkelt problem/led.

Osteopati hos Skjern Dyrehospital

Dyrlæge Jette Munkgaard Christensen er godt i gang med hendes videreuddannelse indenfor osteopatisk behandling. Hun bruger blide manuelle teknikker til at behandle ubalancer mellem bindevæv, knogler, muskler, led, nervesystemet, blod, lymfekredsløb og de indre organer. Jette bruger sine hænder til at undersøge, løsne spændinger, lindre smerter og blokeringer, der forstyrrer dit kæledyrs velbefindende og nedsætter bevægeligheden.

Anvendte teknikker er blid manipulation og mobilisering af led og muskler, mobilisering og afspænding af fascier, nervebaner og indre organer.

Fascier er bindevævshinder, der omgiver alle muskler, organer og nerver. Det er via disse vigtige hinder, at blodkar, lymfekar og nerver baner sig vej til muskler og organer. Du vil få vejledning i et kort hjemmeøvelsesprogram. Hvis hunden eller katten har tegn på spændinger, der stammer fra fordøjelseskanalen, så vil der blive talt om velegnet ernæring af dit kæledyr.

Hvordan virker osteopati på dit kæledyr ?

Dit kæledyrs krop vil blive stimuleret til at helbrede sig selv og udskille affaldsstoffer. På dagen for behandlingen, kan kæledyret have brug for at drikke lide mere end vanligt. Urinen bliver ofte lidt mere mørkfarvet, det er normalt forbigående i løbet af 10-12 timer.

Behandlingen er individualiseret og blid. Den egner sig til patienter i alle aldre. Stort set alle hunde og katte slapper af under behandlingen og nyder at det hjælper dem. Typisk kan man se forskel i bevægelsesmønstret allerede straks efter endt behandling.

Jette oplever at osteopatien virker rigtig godt i kombination med kiropraktik og blid homøopatisk behandling, det gælder især, hvis dyre lider af angst eller stress. Det er dejligt at kunne tage det bedste fra de forskellige behandlingsformer, hvis det vurderes relevant for dit kæledyr.

Osteopatisk behandling, når dit kæledyr har Vetplan

Hvis dit kæledyr har Vetplan hos Skjern Dyrehospital, så får du rabat på dit dyrs osteopatiske-, kiropraktiske- og homøopatiske behandlinger.

Sygeforsikring og osteopati

Hvis dit dyr er ulykkes-eller sygeforsikret og dyrets smerter er akut opstået, så vil du hos de fleste forsikringsselskaber kunne få dækket nogle af dine omkostninger til behandlingen. Hos nogle forsikringsselskaber kræves der, at der er tegnet et genoptræningstillæg.

Når dit kæledyr skal forkæles

Da Osteopati er en meget blid behandlingsform, er den også meget god, hvis man ønsker at give sit kæledyr en velværebehandling.  

 

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan® til din hund, kat, kanin eller hest