Den sidste behandling

Den sidste behandling

Det er altid svært at måtte sige farvel til sit kæledyr.

Når du som ejer har taget beslutning om, eller er blevet nødt til på grund af svær sygdom eller tilskadekomst, at sige farvel til dit kæledyr, vil vi gøre alt for, at denne svære beslutning bliver så skånsom som muligt for såvel kæledyret som for dig.

Den sidste behandling kan foregå i hjemmet. Ring til Skjern Dyrehospital for at aftale nærmere.

Vi bedøver for det meste kæledyret før den endelige sprøjte. Det gør, at dyret stille falder i søvn, og du som ejer kan nå at indstille dig på situationen. Den endelige sprøjte gives direkte i en blodåre, hvorved dyret helt uden dramatik sover ind.

Efterfølgende kan du beslutte dig for enten at tage dyret med hjem og begrave det, eller at få dyret fælleskremet eller enkeltdyrskremeret.

Ved enkeltdyrskremering kan der i tillæg til urne bestilles et særligt mindesmykke.

Hvis du gerne vil gøre noget ekstra for dit dyr inden den sidste behandling, er det bedst at måltidet er aftenen før og at der på selve dagen ikke bliver fodret ret meget da din hund eller kat kan få lidt kvalme af bedøvelses sprøjten.

Abonner på forebyggende pleje og sundhed Don't worry - Be happy with AniPlan®

Sammen tager vi ansvar for dit kæledyrs sundhed. Vi tilbyder en plan, så dit kæledyr bl.a. sikres regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek.

Med en AniPlan får du mulighed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

▶▶▶ Kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat